Windsurf - Wingfoil kurser både for begyndere og øvede
Sådan bliver du medlem af Ebeltoft Windsurf Klub
Vi foretrækker Dankort - og du kan bruge Mobilepay
Priserne er gældende for 2026. Første kursusdag er: 5-5-2026
Win foil for begyndere – kom i gang på vandet!
Har du altid været nysgerrig på wing foil, men ikke helt vidst hvor du skal starte? Så er dette kursus noget for dig!
Hver onsdag tilbyder surfklubben et afslappet begynderkursus, hvor du får mulighed for at snuse til en af vandsportens mest spændende discipliner. Vi starter fra bunden, så du behøver ingen forudgående erfaring – bare lyst til at lære og til at have det sjovt på vandet.
I løbet af sæsonen vil du gradvist bygge dine færdigheder op, og er du heldig og arbejder du dig godt frem, er der gode muligheder for at komme op at folie og opleve den helt unikke fornemmelse af at svæve hen over vandet.
Kurset er et socialt og uforpligtende tilbud for alle, der vil prøve kræfter med wingfoil i et trygt og venligt miljø. Det er ikke et intensivt forløb – det er meningen at det skal være sjovt, tilgængeligt og hyggeligt.
Ønsker du et mere struktureret og målrettet kursusforløb, tilbyder Blue Spirit deres eget wingfoilkursus – et langt mere fokuseret forløb for dem, der virkelig vil sætte turbo på udviklingen. Som medlem af surfklubben får du 20% rabat på al køb hos Blue Spirits også deres kurser. Tilmelding sker via vores hjemmeside.
Vi ønsker at passe på vores udstyr og sikre, at medlemmerne får gode oplevelser på vandet. Det kræver udstyr, der passer til ens niveau. Klubben råder over meget dyrt udstyr, som kan benyttes, hvis man er godkendt til det.
Alt udstyr bliver mærket med farver, som forklares på en plakat i klubben. Godkendelse til bestemt udstyr handler ikke kun om at kunne sejle godt, men også om at håndtere udstyret korrekt: det skal rengøres og må ikke slæbes over jorden. Dette forventer vi bliver respekteret.
I Ebeltoft Windsurf Klub følger vi **Dansk Sejlunion**s uddannelsessystem med tre trin:
Trin 1 (begynder), trin 2 (øvet) og trin 3 (let øvet).
Nye surfere kan låne våddragt, hjelm, redningsvest samt boards og sejl i klubben. Det anbefales at medbringe egne gummisko. Deltagelse kræver medlemskab af klubben. Børn under 12 år skal have en forælder med i vandet ved hver træning.
Brug af hjelm og redningsvest er obligatorisk på alle kurser og anbefales altid for klubbens medlemmer. Efter gennemført trin 1 og 2 i traditionel windsurfing kan man vælge at starte undervisning i foil.
Håndtering af klubbens udstyr
Hvis dit board eller rig er for stort eller tungt, skal du få hjælp til at bære det – både frem og tilbage. Rigging af sejl må ikke ske på gårdspladsen, men skal foregå på græsset.
Efter brug rengøres board og rig for tang og snavs på græsplænen.
Som medlem af Ebeltoft Windsurf Klub kan du leje udstyr. Klubbens udstyr er dog altid forbeholdt hold med planlagte aktiviteter. Uden for undervisning kan du benytte udstyr, du er godkendt til.
Deltager du i et kursusforløb, kan du frit bruge det godkendte udstyr. Uden for kursus skal klubudstyr lejes.
Du har mulighed for at få dit udstyr opbevaret i Ebeltoft Windsurf Klub. For at benytte dette tilbud skal du være medlem af Ebeltoft Windsurf Klub.
Pladserne er begrænsede og som udgangspunkt må du fylde det tildelte rum helt op.
Vi beder om at surfboards ikke har finner på når de er i reolen.
Vi beder også den enkelte om at sørge for at holde orden i og omkring opbevaringsrummet.
*Hvis man trykker på "TILMELD" uden at være tilmeldt, så står der 600 kr. MEN det ændrer sig til 300 når man tilmelder sig fordi systemet aflæser den fødselsdato man skal opgive.